Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Salgschef Karsten Pedersen, Telsome, har god tid til at vejlede kunderne over telefonen. Opkald koster nemlig kun en brøkdel af det normale, når man ringer via internettet, det såkaldte IP-telefoni.
Salgschef Karsten Pedersen, Telsome, har god tid til at vejlede kunderne over telefonen. Opkald koster nemlig kun en brøkdel af det normale, når man ringer via internettet, det såkaldte IP-telefoni.
Ring bare - uden røde ører
Skrevet af Solkysten
Efter godt et år på kysten er Telsome flyttet i større lokaler i Centro Idea, hvor
televirksomheden ruster sig til både flere danske og spanske kunder - og til at indtage England og Tyskland.
Det er dejligt at få breve. Men den kuvert, der indeholder telefonregningen, bliver åbnet med en vis bekymring. For hver gang vi skal holde os ajour med, hvordan det går familie og venner i Danmark, så tikker taxameteret hos teleselskabet. Også selv om vi kun ringer fra fastnettelefon.

Det gælder dog ikke for de indtil videre godt 1.000 kunder, der har valgt at skifte til det dansk-ejede Telsome, der har specialiseret sig i at sælge IP-telefoni - det vil sige fastnettelefoni via internettet - til danskere og andre interesserede på kysten.

- En Telsome-kunde her på kysten, der har fået et dansk telefonnummer, kan ringe hjem til familien i Danmark for syv øre i minuttet - hele døgnet. Ringer han lokalt i Spanien fra sit danske nummer, koster det 20 øre. Og familien hjemme i Danmark ringer til dansk lokaltakst, når de ringer til os nede i Spanien, forklarer Kasper Pedersen, der er salgschef for Telsome i Fuengirola.

Lånte en internet-forbindelse
Han og hans to kolleger er lige flyttet ind i Centro Idea i Fuengirolas udkant. De har overtaget en butik, hvor der tidligere er blevet forhandlet golfbeklædning, og lige nu er de så småt ved at finde sig til rette i de nye lokaler på 108 kvadratmeter.

Det var faktisk også her i Centro Idea, det hele startede for to år siden.

- Jeg arbejdede for et norsk-ejet teleselskab i Málaga, og jeg kunne se, hvordan IP-telefoni begyndte at dukke op og blive mere og mere tilgængeligt for almindelige mennesker, fortæller Kasper.

Han tænkte: "Det her må der da være et stort marked for" - og så begyndte han at kontakte udbydere af IP-telefoni i Danmark. Kasper kom i dialog med Telsome, og en lørdag i oktober 2004 stod Kasper i Centro Idea for første gang og forsøgte at shanghaje folk.

- Jeg havde købt en bunke adaptere, og i Cort Idea havde jeg lånt en internetforbindelse, så folk kunne se, hvordan det virkede, griner Kasper.

Blev hurtigt kendt
I et par måneder fortsatte Kasper sit freelance-arbejde for Telsome om lørdagene, samtidig med at han arbejdede for sin norske arbejdsgiver på hverdagene. Men hen under jul 2004 sagde han op.

- Jeg ville have mulighed for, sammen med Telsome, at arbejde 100 procent med IP-telefoni, forklarer Kasper.

Midt i januar 2005 åbnede Telsome i et lokale i Arroyo de la Miel - uden telefon. En måned senere havde Telefonica sørget for ADSL-forbindelse, og Kasper kunne nu tale med sine kunder på andet end sin mobiltelefon.

- Så begyndte jeg at reklamere, og så begyndte kunderne at snakke sammen. Det gik fra mund til øre, og der kom hele tiden nye kunder til, der skulle have installeret IP-telefoni. Og jeg har haft kunder lige siden, fortæller Kasper.

Kan tage telefonnummeret med
Lasse Bøgh blev hurtigt tilknyttet freelance som servicetekniker, og i oktober 2005 startede en af Kaspers gamle kolleger fra Málaga, nordmanden Erik Kjørstad. Den 1. februar flyttede Telsome så til Centro Idea.
- Det er centralt, der er gode parkeringsforhold, og så har vi jo rigtig mange danske kunder, påpeger Kasper.

Langs størsteparten af Telsomes kunder er naturligvis danskere, og i starten blev der også kun solgt danske telefonnumre. Men i dag har Telsome indgået aftale med et spansk teleselskab, der gør det muligt også at sælge spanske numre. Og det har udvidet kundekredsen. For eksempel kan man portere - flytte - sit gamle Telefónica-nummer med over til Telsome.

- For virksomheder, der skal flytte til en anden adresse, er det jo en stor fordel at skifte til IP-telefoni. For normalt er det jo sådan, at man ikke kan tage sit gamle telefonnummer - som kunderne kan huske - med sig, når man flytter. Får du IP-telefoni, er det derimod ikke noget problem, forklarer Kasper og fortæller, at Telsome er spansk registreret, så de har tilladelse til at lave IP-telefoni-løsninger til kontorer.

Tal billigt fra mobilen
Det nyeste hos Telsome er IP-telefoni til mobiltelefoner.

- Der er jo mange her i Spanien, der kun bruger mobiltelefoner. Og ringer man til udlandet fra sin mobiltelefon, bliver man jo flået - vi taler om fra 60 cent til over en euro pr minut. Derfor vil der vore store besparelser ved at bruge et såkaldt dial-in-nummer. Det fungerer på den måde, at vi leverer et bestemt nummer, som man ringer til fra sin mobiltelefon. Så får man en klartone, og SÅ ringer man det nummer op, man vil tale med. Det betyder, at du vil kunne tale med udlandet til Telsome-takster - det vil sige tre cent i minuttet til Danmark, og 1,5 cent i minuttet til Spanien – plus opkaldet til vores fastnetnummer her i Spanien, forklarer Kasper.

Har man en favorit-nummer-aftale med sin udbyder af mobiltelefoni, skal man bare kontakte udbyderen og få Telsome-nummeret lagt ind som favoritnummer. Det betyder, at man vil kunne ringe billigt til Telsome-nummeret – nogle skal betale tre cent i minuttet. Andre kan ringe gratis.

Naia Bang / Texthuset
Fotos: Poul Frey Skøtt m.fl.

Telsome indtager Nordeuropa
En af de vigtigste årsager til, at Telsome i februar rykkede ind i nye, større lokaler i Centro Idea er, at Telsome i Danmark har store planer med den spanske afdeling.
- Vi går nu i gang med at udvide forretningsområdet - til det engelske og tyske marked. Der skal sættes udstyr op i England og Tyskland, så der kan sælges IP-telefoni, men arbejdet skal administreres her fra Fuengirola, fortæller salgschef Kasper Pedersen, Telsome.
Tim Chawes, der kommer fra Telsome i Danmark, er derfor rykket ind på kontoret i Centro Idea, hvorfra han skal hjælpe sine kolleger med at udvikle de to nye markeder.
- Softwareudviklingen kommer fortsat til at foregå i Danmark, mens support og vedligeholdelse kommer til at foregå herfra, fortæller Kasper, der tegner med at have 12-15 nye kolleger i kontoret i løbet af et års tid.

Så nemt er IP-telefoni
Har man spansk telefon, og vil man gerne være abonnent hos Telsome, kræver det en ADSL-forbindelse - altså en bredbåndsforbindelse.
- Men det kan vi altså godt hjælpe med at få etableret. Sådan en ADSL-linje koster typisk fra 20 euro om måneden. Når først man har ADSL, tager det kun få dage at få etableret IP-telefoni. Det eneste, det kræver, er, at vores tekniker kommer ud og tilslutter en adapter - eller at vi sender en adapter til kunden, der lige er klar til brug. En adapter er en lille diskret kasse, som den gamle fastnet-telefon tilsluttes, forklarer salgschef Kasper Pedersen, Telsome.
Har man både mange kontakter i Danmark og på kysten, kan det godt betale sig både at få et spansk og et dansk telefonnummer. Så vælger man linje, inden man ringer ud - og så kan man ringe til lokaltakst - både til Benalmádena og til Brønshøj.

Har du en kommentar? Skriv til journalist naia@texthuset.dk


Den lille fyr her er en adapter, der gør det muligt at ringe fra en almindelig fastnet-telefon - men via internettet.
Den lille fyr her er en adapter, der gør det muligt at ringe fra en almindelig fastnet-telefon - men via internettet.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2006
Solkysten - April 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga