I et fotoatalier ved en sidegade til Plaza de España er det skotske ægtepar Evelyn og Mike McCarthy klædt ud i det store skrud. Hun er for første gang i sit liv iført en flamencokjole, og han er klædt som tyrefægter med stramme bukser og sort filthat. Om lidt foreviger ataliets fotograf det unge par og sikrer dem et minde om deres første besøg i Ronda.
Ronda byder på hvert gadehjørne på morsomme optrin og spændende oplevelser. Byen er fyldt med charme og gæstfrie indbyggere, som besvarer spørgsmål med et smil.
Ronda er mest berømt for sine flotte monumenter og museer, men der er andre grunde til at besøge Ronda en dag eller to. Byen er et fredeligt fristed i bjergene, hvor stressede bymennesker kan få et tiltrængt pusterum.
Ronda ligger 55 kilometer fra San Pedro de Alcantára, 739 meter over havet. Den hurtigste vej er landevejen N-473 mellem San Pedro de Alcantára og Ronda, som trods flere hundrede skarpe sving klares på under en time. Turen kræver i værste fald en pille mod køresyge, men vejen er i fin stand med slæbespor flere steder og overhalingsmuligheder på de lige strækninger.
Allerede inden ankomsten til Ronda får man en forsmag på dagens oplevelser. Bjerglandskabet skifter gradvis udseende. De grønne skråninger erstattes halvvejs oppe i bjergene med kalkholdig, grålig jord med spredt bevoksning. Oliventræer ser man hist og pist, indtil man har passeret de to bjergpas, som adskiller baglandet fra kysten.
Efter en halv times kørsel dukker Ronda op. Den ligger på toppen af en højslette og har en magisk tiltrækning. Man skimter katedralen i en klynge af hvide huse og får en kildrende fornemmelsen i maven.
I udkanten af byen bliver trafikken forbavsende tæt. Ronda er knudepunkt for fem byer i Serranía de Ronda. Fra El Burgo, Teba, Algodonales, Gaucin og San Pedro de Alcantára mødes vejene i Ronda, hvor trafikken fordeles videre ud i verden.
Alligevel er det ganske let at finde rundt. Skilte viser tydelig vej til ”centro historico”, og der er ingen kaotiske lyskryds. Fra ringvejen tager det ca. fem minutter at nå frem til centrum, som dog får en enklet anmærkning. Ronda lider som alle andre turistmål af akut mangel på parkeringspladser. Bilisterne er nødt at stille deres bil i et parkeringshus, hvis der er ledige pladser, eller de må parkere i udkanten af byen.

En by i vækst
Ronda kan ved første øjekast være svær at overskue. Byen har siden 60erne været i konstant vækst og er blevet en mellemstor provinsby med godt 35.000 indbyggere, hvoraf de 502 er fastboende udlændinge. Den er opført på begge sider af en dyb kløft, og de to bydele har siden det 18. århundrede været forbundet ved en storslået brokonstruktion.
Broen ”El Puente Nuevo” er en af Rondas mange turistattraktioner, men hold dig væk, hvis du lider af højdeskræk. Der er 95 meter til bunden af kløften, og det giver et sug i maven at læne sig ud over rækværket.
En tur til Ronda kræver lidt planlægning. Det er klogt at medbringe flade sko, da gaderne er stejle og belagt med brosten, og det er heller ikke nogen dårlig ide at medbringe overtøj. Temperaturen er fire-fem grader lavere end ved kysten, d.v.s. rigtig koldt i vinterhalvåret.
Den bedste udgangspunkt er byens turistkontor, som ligger ved indgangen til tyrefægterarenaen ”La Maestranza”. Kontoret udleverer gratis bykort og en liste over åbningstiderne på de mest interessante monumenter. På en endagstur kan man ikke nå det hele, og materialet gør det lettere at vælge og planlægge.

La Maestranza
Tyrefægterarenaen La Maestranza er et oplagt sted at starte. Den ligger skråt over for turistkontoret og er et imponerende bygningsværk. I modsætning til andre arenaer er denne oval og har tilskuerrækker i to etager. Fra den øvereste etage er der en meget flot udsigt over byen og bjergene.
La Maestanza har spillet en fremtrædende rolle i Ronda siden det 16. århundrede. Den enevældige konge, Felipe II, stiftede i 1572 kavaleriet La Maestranza de Caballería de Ronda, som skulle forvare byen mod fjender. Da kavaleriet med tiden fik brug for et træningsområde, blev der i det 18. århundrede anlagt en oval ridebane, som siden da har været brugt til flere tusinde tyrefægtninger.
Adskillige kendte tyrefægterfamilier er forbundet med La Maestranza, som blev indviet i 1785 af tyrefægteren Pedro Romero. Gennem de forløbne 200 år har dens udseende ikke ændret sig. Den er bygget i sandsten med dekorative figurer og har en diameter på ikke mindre end 66 meter - det dobbelte af de berømte arenaer i Sevilla og Madrid.
Tyrefægterne Cayetano Ordóñez og sønnen Antonio Ordóñez, har høstet deres laurbær i Ronda. Cayetano Ordóñez startede en tyrefægterskole, hvor flere hundrede kendte tyrefægtere er blevet oplært i den ædle kunst. Antonio Ordóñez fortsatte sin fars arbejde og tog i 1954 initiativ til de verdensberømte “goya-tyrefægtninger”, som hvert år afvikles i september måned. Tyrefægtere optræder i dragter fra det 17. og 18. århundrede, og opvisningen er blevet et af Rondas største arrangementer. Den spanske konge Juan Carlos og Dronning Sofia har flere gange overværet begivenheden. Det samme gælder personligheder som Orson Welles og Ernest Hemingway, der er blandt de mange udlændinge, som i tidens løb er blevet fascineret af den maleriske bjergby og dens interessante historie.
Deres portrætter er blandt de mange objekter, man kan se i den permanente udstilling i La Maestranza. Farvestrålende dragter og andre til faget hørende genstande fortæller sammen med informationstavler den ædle traditions historie.

Spændende arkitektur
Fra tyrefægterarenaen fortsætter turen til den gamle bydel. På den modsatte side af kløften findes en snes interessante monumenter og museer.
Katedralen Iglesia de Santa María de la Encarnación er Rondas største bygningsværk. Den ligger i bunden af den gamle bydel og er så afgjort et besøg værd. Kirken er bygget i det 15. århundrede ved siden af en moské, som maurerne havde opført. Efter byens generobring gav det katolske kongepar Isabel og Fernando i 1485 ordre til katedralens opførelse. Bygningen er en blanding af flere forskellige stilarter. Støttepillerne har gotiske buer, korstolene er fra renæssancen, og altertavlen med Jomfru Maria går tilbage til barokken.
Ved siden af katedralen findes rådhuset og to flotte monumenter. Det ene er ”Alminar de San Sebastian”, det slanke tårn, som er den eneste rest af den arabiske moské. Det andet er paladset ”Moctezuma”, der er ved at blive sat i stand. Det har en sjov arkitektur og et utal af spændende detaljer.

Rejser i tiden
På tilbagevejen støder turisterne på tre interessante museer. De ligger på stribe i den tværgående gade, calle Armiñán, og er værd at bruge et par timer på.
”Museo del Bandolero” fortæller om de mange landevejsrøvere, (Bandoleros) som i flere hunderede år huserede i la Serrania de Ronda. Museet har i fem sale samlet flere tusinde dokumenter om de mest navnkundige landevejsrøvere. Udstillingen beskriver deres livshistorie og giver et fyldigt indtryk af deres kummerlige levevilkår. Museet sætter samtidig bandolero-fænomenet ind i en større sammenhæng. Det beskriver den sociale uretfærdighed, som herskede på det tidspunkt. Herremændene ejede jorden og behandlede befolkningen som slaver. Museet har også en særlig udstilling om datidens ordensmagt, som heller ikke dengang havde optimale arbejdsvilkår.
Ved siden af findes ”Museo de Caza”. Det er et jagt- og dyremuseum, hvis samling tæller 400 udstoppede dyr og fugle. Dyrene kommer fra hele verden og omfatter flere sjældne eksemplarer. For eksempel kan man se hovedet af en vandbøffel fra Australien. Det har det største horn, der nogensinde er fundet. Hornet er 135 centimeter langt og er 45 cementimer i diameter.
”Museo Lara” er det nyeste skud på stammen. Museet er grundlagt af forretningsmanden Juan Antonio Lara Jurado, som ejer byens største busselskab Autocares Lara. Samlingen er opstået ved at han igennem 50 års buskørsel har været på udkig efter antikviteter og andre spændende ting og sager.
Det er nu blevet til en udstilling, der dækker syv sale og vidt forskellige emner. Skydevåben, lommeure, musikinstrumenter, stikvåben og fotografiapparater - for blot at nævne nogle.
- Samlingen var efterhånden blevet så stor, at jeg fandt på at købe et faldefærdigt palæ og bygge det om til museum. Her kan man virkelig få et indtryk af hvor hurtigt tingene har udviklet sig, siger Juan Antonio Lara Jurado.
Han sætter sig på forsædet af en gammel karet, som for 200 år siden var det eneste transportmiddel i Ronda.
- Nu sender vi satellitter til Mars og bryder lydmuren med jetmaskiner. Gad vide, hvad min olderfar ville have tænkt, udbryder han.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---