Gennem de seneste uger har der været en del skriverier i dagspressen om denne beskatning, der blev princip-vedtaget i Lissabon i sommeren 2000. Det var planen, at den skulle endeligt vedtages under det danske formandskab inden nytår. Men Belgien, Østrig og Luxembourg vil kun acceptere reglerne, hvis Schweiz også gør det. Det er en forudsætning for, at EU’s direktiv om rentebeskatning overhovedet bliver til noget, at Schweiz, USA, Monaco, Lichtenstein og en række andre lande senest 1. januar 2003 indfører ”tilsvarende foranstaltninger”.
”Vi kan glemme alt om at få schweizerne til at opgive deres bankhemmelighed og automatisk fodre EU’s regeringer med oplysninger om, hvor mange penge EU-borgerne gemmer i alpelandet”, citeres EU skattekommissær Frits Bolkestein for at have udtalt for nogle uger siden. Bolkestein kalder kravet urealistisk og urimeligt. Urealistisk, fordi man aldrig kan få Schweiz til at opgive sin tradition for bankhemmelighed. Og urimeligt, fordi EU-landene burde stille sig tilfreds med mindre.
Schweiz er villig til at give EU-landene et kompromis, hvor de lover at opkræve kildeskat af EU-borgernes renteindtægter og hvert år sende dem til den pågældendes hjemland. Derudover tilbyder Schweiz at give oplysninger om personer f.eks. i forbindelse med svindel.

I Schweiz er skattesnyd ikke kriminelt
Bolkestein synes, at EU skal tage imod tilbuddet fra Schweiz. I Schweiz betragtes skattesnyd ikke som en kriminel forseelse, men en slags civil ulydighed, hvis man glemmer at oplyse skattevæsenet om nogle renteindtægter; og derfor vil EU-kommissionen have Schweiz til at love at udlevere oplysninger i både kriminalsager og civile sager. Det er imidlertid ikke sikkert, at EU-landene vil stille sig tilfreds med den ordning. F.eks. siger briterne, at de vil have fuld og automatisk udveksling af oplysninger; men Bolkestein mistænker briterne for at forsøge at underminere EU’s afbalancerede kompromis om rentebeskatning ved at indtage en stejl holdning.
Man drøfter også at straffe Schweiz på andre områder som ved f.eks. at nægte schweizerne at komme med i EU’s samarbejde om grænsekontrol og illegal indvandring. Men her stiger Luxembourg af vognen; de vil ikke have sanktioner mod Schweiz. Den måde at forhandle med Schweiz på er helt uacceptabel. Det er som at behandle Schweiz som et alpint Irak, har Luxembourgs statsminister sagt.
USA er heller ikke længere indstillet på at deltage i aftalen, og dermed skrider en anden hovedhjørnesten. Også USA er imod automatisk udveksling af oplysninger, der beskrives som brud på amerikansk tradition om kun at frigive personoplysninger til specifikke formål. Det er dog min personlige erfaring, at USA hidtil ikke har haft noget imod at strø om sig med diverse oplysningssedler om f.eks. aktieudbytter og US-skat herpå; hvorfor så ikke renter? Der er for mig at se ikke den store forskel.

England rører på sig igen
Der er således mange uenigheder mellem EU-medlemslandene, og som nævnt ovenfor, har englænderne indtaget en meget stejl holdning. Om det har noget at gøre med, at den engelske regering nu igen begynder at tale om at afskaffe sit favorable ”transmittance system”, er ikke godt at vide.
De sidste mange år har man i England haft dette favorable skattesystem, hvor man som ”non-domiciled” ikke bliver beskattet af sine renteindtægter og andet formueafkast, så længe man ikke trækker pengene til England (”transmitter” dem). Hvis man kan dokumentere, at det er formuen, man lever af og ikke afkastet, betaler man ikke skat i England. Så hvis man blot holder ordentligt regnskab med sine penge og værdier udenfor England, slipper man for at betale skat af det.
Det er nu ikke første gang, en engelsk regering har truet med at afskaffe ”transmittance” systemet; både Labour og konservative regeringer har haft det på tapetet. Senest for ca. 10 år siden under den konservative Major-regering. Ideen bliver imidlertid som regel droppet, når de udenlandske finansfyrster som f.eks. græske skibsrederkredse begynder at røre på sig. De plejer at true med at trække deres formuer uden for de engelske myndigheders rækkevidde. Som regel betaler de trods alt nogen skat. Efter sigende ofte på grundlag af et forhandlet forlig med de engelske skattemyndigheder.
Så der er måske ikke noget at sige til, at englænderne vil have fejet for egen dør, før man går med i en fælles EU-rentebeskatning. Men lad os nu se. Under alle omstændigheder vil der blive tale om en længere overgangsperiode til en ny beskatning. For 10 år siden gik forslaget, der altså ikke blev vedtaget, ud på en 7-års indkøringsperiode.
Men foreløbig har finansminister Thor Pedersen altså, ud over sit bopælsproblem, et tidsmæssigt problem med at få forhandlet renteskatten på plads inden nytår.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---