I klinikken kom et ægtepar, dvs. fruen kom med sin mand, da hun var svært bekymret over hans røde udslet, der kom i perioder i ansigtet og på overkroppen. Manden var omkring 60 og havde altid haft tør, sart hud med tendens til skællende eksemdannelse. Han havde brugt alverdens cremer og kure, her iblandt binyrebarkhormoner og cortisonsalver, som hudlægen havde anbefalet. Problemet var at han pludselig kunne blusse op i ansigtet og blive peonrød. På det seneste var han også blevet anderledes, “utidig” efter hustruens udsagn, som lagde mærke til hans snøvlede tale i forbindelse med anfaldene.

Ved en grundig gennemgang af livsstil og kostvaner viste det sig, at han i årevis havde spist uregelmæssigt. Havde han travlt på jobbet, sprang han maden over. Om han var født med en sød tand vides ikke, men han holdt meget af frugt og søde sager. Måltiderne blev derfor ofte erstattet af frugt og slik til dessert.

I perioder havde der været et større forbrug af alkohol, men han var tørlagt og havde været på antabus i længere tid. Igennem et halvt år havde han spist regelmæssigt, var begyndt at dyrke motion, og havde tiden foran sig til at nyde livet som pensionist. Han mente ikke selv at de røde udslet var alvorlige og søgte at bagatellisere problemet: når han var færdig med hudlægens kur, var problemet nok løst.
Langsomt kom det frem at han i over 30 år havde lidt af smerter i sin skulder efter et slag. Ondt i ryggen havde han også. Han spiste 1-5 forskellige smertestillende piller om dagen. Gjorde det ondt, tog han blot en pille mere. Det var håndkøbsmedicin, så det kunne vel ikke skade - sagde han henkastet.

Til dette kom at han i 15 år jævnligt havde måttet besøge tandlægen pga. tandbylder og paradentose. Han havde spist talrige antibiotika kure for sine bylder. Når han havde tandsmerter, havde han selv ordineret en ekstra kur med bredspektret antibiotika, som det (desværre) er muligt at købe uden recept på apoteket i Spanien.
Til tider klagede han over susen for ørerne. Hørelsen var ikke blevet bedre med årene, og i perioder havde han klaget over sure opstød og løs mave.

Overfølsom
En nøje gennemgang af sammenhængen mellem kost, symptomer og indtag af smertestillende tabletter afslørede, at han efterhånden var overfølsom og havde udviklet bivirkninger overfor de smertestillende piller. 15-20 minutter efter at have taget pillen blussede hans ansigt rødt, og han blev i tiden derefter vranten og lød, som havde han drukket alkohol. Dette gav hustruen mistanke om at han havde fået tilbagefald til alkoholen, da symptomerne mindede om hinanden.
I årenes løb havde han indtaget en blanding af panodil, kodymagnyl og flere ”gigtpiller”. Forbruget af sidstnævnte (f.eks. ipren, ibubrufen, neobrufen) var størst. Ved store og langvarige doseringer har de bivirkninger som:

- Sure opstød, irriteret mavesæk, diarre og i værre tilfælde udvikling af mavesår og tarmblødninger.
- Allergiske udslet, eksem.
- Nedsættelse af dannelsen af blodets celler i knoglemaven.
- Svimmelhed, hovedpine, konfusion og dementlignende tilstand hos ældre.
- Depression, vranten livsindstilling.
- Nedsat hørelse, øresusen.
- Påvirkning af lever og nyrefunktion, ophobning af væske i kroppen.
Gigtpillerne og andre smertestillende piller omsættes ligesom alkohol i leveren og belaster denne ved større doser og langvarigt forbrug.
Hertil kommer, at stofferne omsættes over et enzymsystem P450, som også omsætter mange andre lægemidler. Derfor kan et større forbrug af smertestillende håndkøbsmedicin påvirke og nedsætte virkningen af f.eks. hjerte-, epilepsi- og nervemedicin, hvis man bruger noget sådant.
Mange ældre har et helt apotek liggende i skuffen. Får de lidt af det ene og lidt af det andet ender det ofte med at de er overmedicinerede. En gennemgang og revidering hos lægen er ofte nyttig med henblik på at indskrænke forbruget.

Nedtrapning
Ved en ihærdig indsats med kosttilskud, regelmæssig fuldgyldig kost og langsom nedtrapning af de smertestillende piller aftog patientens hududslet. Han blev helt fin i huden, men snød han engang imellem, sprang måltiderne over og tog flere smertestillende piller, fik han prompte store røde hævelser. Hans organisme var slidt gennem årene og havde ikke længere margen til at klare udskejelserne.

Patientens tænder kom også under grundig revision, og han holdt op med at medicinere sig selv med bredspektret antibiotika. En målrettet indsats og medicinering i stedet for en almen kur med bredspektret medicin, der ”tager det hele”, kræver tid. I begyndelsen søger man ofte i blinde efter de specifikke årsager, men når man har indkredset dem, betaler ulejligheden sig. Resten af kroppen med dens mange celler og forfinede systemer spares for medicinens bivirkninger.
Tænk f.eks. på alle de bakterier, microber, svampe og andet micro-godt, der skal være i en god tarmflora, og som risikerer at blive uskyldige ofre en bredspektret antibiotikakur.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---