Skandia åbner Internetbank i Schweiz
Skrevet af Solkysten
- Når man bor i udlandet, har man ofte behov for at have mere end én bankforbindelse, siger administrerende direktør for banken, Mats Göransson. - Vi vil være et godt supplement til den del, der omhandler opsparing og investeringer.
Skandia Bank Switzerland er en ren Internetbank, som kombineres med kundeservice pr. telefon. Ydelserne omfatter konti i syv forskellige valutaer, betalingstjenester over landegrænser, kreditkort, aktiehandel på ni forskellige børser samt fondshandel.
- Vi tilbyder et antal fonde fra forskellige forvaltere, som vi har udvalgt specielt til vores målgruppe, siger Mats Göransson og forklarer, at selvom banken i øvrigt er uafhængig af SkandiaBanken i Sverige, Norge og Danmark, så følger den samme filosofi.
– Da vi har en mere effektiv håndtering af store voluminer end konkurrenterne, kan vi holde en attraktiv pris på vore ydelser, fortsætter han. - Desuden har vi ingen minimumskrav til, hvor mange penge, vore kunder skal sætte ind. Man behøver ikke at være rig for at være kunde hos os.
Det nye IT-system, som banken har baseret sin virksomhed på, betyder at selve Internetbanken er ret omfattende i sammenligning med konkurrenterne, mener Mats Göransson.
Til at begynde med har Skandia Bank Switzerland nordiske borgere, der er bosat i udlandet, som sin målgruppe. Men målet er at kundekredsen skal være global.
- På lang sigt skal vi helt sikkert konkurrere om alle de kunder, der bor uden for deres hjemland, uanset hvor i verden de kommer fra, siger Mats Göransson.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2002
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2002

