21 år og i voksealderen
Skrevet af Solkysten
I starten af i år blev bladets oplag hævet fra 9.000 til 9.500, og fra denne måned tager oplaget et nyt spring til 10.500. Udviklingen afspejler de bestræbelser vi gør for at nå ud til nye områder på kysten, hvor skandinaver har slået sig ned.
Solkysten er det ældste af de skandinaviske medier i Spanien. Fra starten har vi haft vores kontor i centrum af kystens “udlændingebælte”, men siden 1981 er dette bælte blevet strakt langt til begge sider, og læserne i yderområderne har jævnligt klaget, fordi de skulle køre langt for at finde bladet.
Den slags klager er vi hemmeligt glade for - de viser jo, at Solkysten er en køretur værd. For også at gøre læserne glade er vi begyndt at køre dem i møde.
I de seneste måneder er distributionen øst for Málaga blevet stærkt forbedret med en halv snes nye udleveringssteder. Skandinaverne på denne strækning bor meget spredt og det er ikke muligt at yde helt den samme service som vest for Málaga, hvor bladet ligger mere end 150 steder. Til gengæld lægger vi store oplag hos de enkelte distributører, som desuden er godt fordelt geografisk. Nederst finder læserne en liste over udleveringsstederne på østkysten.
En anden vigtig forbedring i samme område skyldes at vi selv overtager distributionen. Det medfører at bladet normalt vil være fremme i løbet af anden arbejdsdag i hver måned, efter at det er uddelt i vores gamle kerneområde i løbet af den første arbejdsdag.
I Danmark har vi for første gang fået tre gratis udleveringssteder. Bladet ligger nu på Krone Rejsers servicekontorer i Kastrup og Billund, hvortil kommer salgskontoret i Vester Farimagsgade i København.
Til slut: Vi ved, at vest for vores kerneområde er der stadig distributionsproblemer som skal løses. Dem tager vi fat på nu. Hvis læserne i dette område (og ethvert andet) har forslag til hvordan tingene kan gøres bedre, så ring endelig med dem. Telefonnummeret er 952 472 248, og vi siger tak for hjælpen.
Udleveringssteder øst for Málaga:
Almuñecar: Dansk Spansk Samvirke, Delta Service, Crypthonit, International News Papers.
Caleta de Vélez: Muebles Piramides Puerto.
Canillas de Aceituno: Country Properties.
Cómpeta: Almijara Properties, Country Properties.
Maro: Tecnicas de Energía Ambiental.
Nerja: C&G Inmobiliaria, Helle Hollis, Jensen Senge, The Chiropractic Health Clinic.
Rincón de la Victoria: Turistkontoret.
Salobreña: Delta Service.
Torre del Mar: Dansk Spansk Samvirke, Muebles Daneses.
Torrox: Country Properties.
Vélez-Málaga: Club House Klein.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2002
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2002

