Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Salamanca sætter fokus på nordisk kultur
Skrevet af Solkysten
Madrids lektorer i nordiske sprog har hos Nordisk Ministerråd søgt og fået tilskud til en kongres for alle ”nordister” i Spanien.

- Vi har en dobbelt hensigt med kongressen. Dels skaffer vi et samlet overblik over, hvilke personer på universiteter og andre læreanstalter der beskæftiger sig med undervisning og forskning i nordiske emner. Dels skaber vi et forum, hvor disse mennesker kan mødes og inspirere hinanden til et muligt fremtidigt samarbejde. En stor del af de indbudte vil iøvrigt være oversættere, der gennem deres arbejde gør det muligt for et spansktalende publikum at få adgang til nordiske forfatterskaber, oplyser lektor Eva Liébana, der i Madrid underviser i dansk på Universidad Complutense og sprogskolen Escuela Oficial de Idiomas.

Mødet finder sted i weekenden 23.-24. november på universitetet i Salamanca - Spaniens og et af Europas ældste. I åbningen deltager flere af de nordiske ambassadører samt universitetets rektor. Der vil i de to dage være adskillige indlæg og beskrivelser af igangværende forskningsprojekter.

På ønskelisten har initiativtagerne et fremtidigt tidsskrift, hvor man - måske en gang årligt - kan offentliggøre og udbrede kendskabet til de tiltag, der omhandler de nordiske lande i Spanien.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2002

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga