Et af de måske lidt oversete distrikter, der læner sig op ad Duero-floden er Toro, der fik Denominación de Origen så sent som 1987. Distriktet grænser op mod Rueda i øst og strækker sig næsten til Zamora i vest. Dermed er det det sidste vinområde, Duero skærer sig igennem inden den forsvinder ind i Portugal. Nord for floden kaldes landet ”Tierra del Pan” (Brødlandet), og det forstår man godt, når man ser de kæmpestore bølgende kornmarker. Området syd for Duero deles af Guariña-floden, og det er dette område ”Tierra del Vino” (Vinlandet), der er interessant.

Vi befinder os i et relativt fladt landskab, der ligger mellem 600 og 750 m.o.h. med udpræget fastlandsklima. Somrene er ubønhørligt varme og vintrene korte, men isnende kolde, så gennemsnitstemperaturen sniger sig lige op på godt 13 grader. Det er et af Spaniens tørreste områder, kun mellem 350 og 400 mm regn falder her om året.

Toro-området ligger i Castilla-León. I middelalderen vrimlede det med folk, der var tilknyttet kirken, det kongelige hof eller universitetet, der som Spaniens første blev bygget i 1200, men flyttede til Salamanca i 1215, hvor det ligger den dag i dag. Både de lærde, de gejstlige og de royale holdt meget af den lokale vin. Den smagte virkelig af noget, og alkoholprocenten var høj. Domkirken, hoffet og universitetet tiltrak også intellektuelle udlændinge. En af dem, Vayrac, skrev efter et besøg: ”Toro er hjemsted for de ypperligste vine og de smukkeste kvinder”.

I slutningen af det 19. Århundrede slog vinlusen til i Toro, samtidig med at andre distrikter, f.eks. Rioja, oplevede et gevaldigt opsving. Det bevirkede en lang og smertefuld nedtur for vinene fra Toro. Da der omsider kom gang i produktionen igen, koncentrerede man sig mere om kvantitet end om kvalitet.

Det ændrede sig drastisk midt i 1980erne, da nogle fremsynede producenter kastede blikket på denne region. Man ledte efter gode og billigere alternativer til vinene fra Ribera del Duero, og i Toro fandt de et godt klima, rimelig billig jord med den helt rigtige undergrund, som oven i købet allerede var plantet til. Så prominente bodega’er som Vega Sicilia og Pesquera etablerede sig i området med deres moderne produktionsmetoder, og det fik mange til at følge efter.

Der er nu 30 bodega’er og 4.583 ha vinmarker, som for ca. 80 procents vedkommende er tilplantet med Tinta de Toro, den lokale variant af den allestedsnærværende Tempranillo. Andre godkendte druesorter er Garnacha, Malvasía og Verdejo, mens Cabernet Sauvignon indtil videre kun bruges på eksperimentalbasis. Der laves ikke nævneværdige hvidvine i området, og rosévinene får nok ikke den opmærksomhed, de i virkeligheden fortjener. Det er indtil videre de røde vine, der har givet området et godt ry.

Bodegas Toresanas
En af de første ”fremmede” bodega’er der byggede en afdeling i Toro, var Bodegas de Crianza de Castilla la Vieja, som har sit hovedsæde i Rueda, hvor de bl.a. laver skønne hvide og mousserende vine. Da den nye bodega åbnede i 1980 blev den døbt Bodegas Toresanas, og foretagendet var fra starten næsten 100 pct.sikker på at få succes, for det er Antonio Sanz, som står meget højt på listen over habile ønologer, der står bag bodega’en.

Toresanas ejer selv 25 ha vinmarker og køber resten af de druer, der skal til for at producere 5.000 hl. Under navnene Puerta Adalia og Orot laves rødvine, der er kraftige, bløde og behagelige med en dyb kirsebærrød farve og en rimelig høj alkoholprocent. Det kan anbefales, at man holder øje med årgangene 1999 og 2001 – de er excellente.

Bass
1/2 liter Bacardi lemon,
1 liter appelsin juice, 1/2 liter sprite
og 1/2 liter citronvand blandes i en stor kande og serveres med
isterninger og pynt.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---