For knap 900 år siden slog nogle munke fra St. Bruno ordenen sig ned ved foden af Montsant-bjergene vest for Tarragona på opfordring af kong Alfonso, som netop havde erobret området. De anlagde karteuserklosteret Scala Dei og var ikke anderledes end de fleste andre munke, så de gav sig straks i kast med at anlægge terrasser i det bjergrige landskab, der løber ned mod Siurana-floden. Derefter gik de i gang med en af deres yndlingsbeskæftigelser: at dyrke vin.
At de skulle blive grundlæggere af kultvine havde de nok ikke forestillet sig, og det er også først fornylig, vinene har fået denne ekstraordinært fine status. Indtil for et par årtier siden blev vinene fra Priorat betragtet som middelmådige og blev for størstedelens vedkommende solgt til lokalbefolkningen direkte fra fadet eller som billige bordvine uden oprindelse.

Det der er så specielt ved området er først og fremmest undergrunden, som er af vulkansk oprindelse og fyldt med skifer. Det giver dybe rødder, et godt dræn og små lommer til opsamling af den altafgørende væde. For det andet spiller klimaet en afgørende rolle.

Der er tale om tempereret middelhavsklima med en gennemsnitlig regnmængde på omkring 600 ml. Den koldeste måned er januar med 6°, og i juli/august kommer temperaturen ikke ofte over 23-24°. Det er de mange solskinstimer og den sparsomme mængde regn i sommermånederne, der gør det muligt for druerne at modnes samtidig med at de bevarer sukker og saft. Det giver mørke og kraftige vine med en høj alkoholprocent.

Desværre betyder forholdene også at planterne bliver små og udbyttet fattigt. Her bliver høstudbyttet kun en fjerdedel af normalen. Oven i købet er det et trælsomt slid at høste druerne på de stejle skråninger, så det er ikke underligt, at mange vinbønder i tidens løb gav op og lagde driften om til hasselnødder, mandler og oliven.

I begyndelsen af 80’erne skete der så det, at en lille gruppe producenter med René Barbier, som har haft så stor succes i Penedés, hans søn og Alvaro Palacios i spidsen besluttede sig for at lave kvalitetsvine. De købte jord i fællesskab og koncentrerede sig om Garnacha og Cariñena druerne, som de eksperimenterede med at blande Cabernet-Sauvignon og Syrah i. Vinen blev lagret på nye egetræsfade og blev lagret længere end det normale.

Omsider kom den første vin på gaden under navnet Clos Mogador, og verden faldt i svime over den alkoholstærke vin med den koncentrerede, kraftige smag. Inden længe steg priserne på Prioratvine til et næsten uanstændigt leje – og folk stod i kø for at få lov til at erhverve de dyrebare dråber.

De lokale bønder trak lidt på smilebåndet, for de syntes egentlig ikke vinen var så forskellig fra den, der var lavet gennem knap tusinde år, og så fik de i øvrigt travlt med at plante vinstokke. I dag er der 40 bodegaer i distriktet, og en flaske til under seks euro er et sjældent syn. Den dyreste, L’Ermita, går rask væk for knap 400 euro pr. flaske!
Den lille gruppe, der startede det hele, er nu splittet op og arbejder hver for sig med deres pudsigt nok helt forskellige metoder, men man må i sandhed sige, at de nåede deres mål.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---