Når den ubønhørlige sommersol er forsvundet bag bjergtinderne og en mere menneskelig temperatur indfinder sig, er der vel ikke noget bedre end at slænge sig i terrassens bedste stol i selskab med sin udkårne og et glas kold hvidvin.

Af udkårne er der i de fleste tilfælde kun én – af hvidvine er der hundredvis. Overalt i Spanien produceres hvide vine, og som det gælder for rødvinene er nogle distrikter bedre egnede end andre. Er man i tvivl kan man næsten altid se på prisen hvad der er godt, eller i hvert fald burde være det.

Hvidvine laves næsten udelukkende på grønne druer, og for størstedelens vedkommende på ståltanke, men der synes at være en positiv kvalitetsudvikling på vej, for man støder mere og mere på hvidvine, der har gæret på egetræsfade. Det giver vinen en dybere smag og en federe konsistens. Begge dele gør de hvide vine mere velegnede til lidt kraftigere mad. Samtidig giver det vinen længere holdbarhed.

Rueda
Et af de mest kendte hvidvinsdistrikter i Spanien er Rueda, hvor hvidvinsproduktionen startede i midten af det 11. årh. Maurerne havde forladt området og brændt alt bag sig. Området fik lov at ligge brak i næsten 100 år, indtil man opdagede at Verdejodruen voksede vildt i Rueda. Maurerne havde stadig herredømmet i syd, og sherryen, som også dengang var populær, var umulig at få fat i. Således fik dette område af kongen til opgave at fremstille sherrylignende vine.

Det gik godt i mange år, indtil vinlusen ødelagde det hele som så mange andre steder. Man plantede til igen, men udviklingen gik langsomt, indtil den berømte bodega, Marques de Riscal, i 1972 byggede en ny afdeling i Rueda, hvor der udelukkende skulle laves hvidvine. Verdejodruen fik et opsving, men som en slags sikkerhedsnet plantede man også Sauvignon Blanc på nogle af Marques de Riscals marker, for den var man temmelig sikker på at få et godt udbytte af. I dag lever de to druesorter side om side, men Verdejo’en er stadig den fremherskende.

Vinproducenterne i Rueda har opfundet en helt speciel måde at behandle druerne på. De høstes om natten og fyldes i plastikbeholdere eller plastforede kasser, hvorefter der blæses inaktiv gas over dem. Gassen er tungere end luft og lægger sig som et beskyttende lag over druerne, som på den måde ikke kommer i forbindelse med ilten. Selve gæringsprocessen foregår i lufttætte tanke, og også her er mosten beskyttet af inaktiv gas og kan bevare sin friske frugtsmag.

Galicien
Spaniens nordvestlige hjørne indeholder flere mindre vindistrikter og for dem alle er de hvide vine de vigtigste. Det mest kendte distrikt er nok Rias Baixas, der for 90-95 procents vedkommende er beplantet med Albariño. Noget taler for at denne drue er en efterkommer af den tyske Riesling. Tyske munke grundlagde flere klostre langs pilgrimsruten til Santiago de Compostela, og sandsynlighed for at de har forladt deres hjemegn uden et par vinstokke i baglommen er ikke stor. De lokale bryder sig imidlertid ikke meget om den historie og hævder med stoisk ro at Albariño’en havde slået rødder i Galiciens jord lang tid før pilgrimsruten blev opfundet.

De friske, tørre og smagfulde hvidvine fra Galicien er utrolig efterspurgte. Det kniber for vinbønderne at følge med, hvilket til dels skyldes at kontrolorganet har indført begrænsninger for, hvor meget der må høstes pr. hektar, og dels at Albariñodruerne er små og derfor ikke indeholder store mængder saft. Sidstnævnte faktor er med til at give vinene den høje kvalitet, og førstnævnte styrker priserne.

Navarra
Dette distrikt forbindes mest med rødvine, som de er vældig gode til at lave, men der produceret også fremragende hvidvine – mest på Chardonnaydruen. Disse vine betragtes som de bedste Chardonnay’er i Spanien og har tillige vundet flere internationale priser. Man fadgærer i større og større omfang. Det giver vinene en smuk gylden farve og en frisk, intens, lidt blomsteragtig smag.

En af de førende inden for området er Castillo de Monjardin, som foruden en tankgæret Chardonnay laver en fadgæret og en reserva, der både er gæret og lagret på egetræsfade. Enkelte år, hvor omstændighederne har været favorable, har man desuden haft held til at fremstille en vin, der svarer til ”eiswein”. Druerne bliver håndplukket, når de har fået vinterens første frost og ligner rosiner. Det betyder et stort sukkerindhold i mosten, og vinen er behageligt sød og fantastisk velsmagende. Da der til en halvflaske bruges 20 kg druer, siger det sig selv at produktionen er ret begrænset.

Andre distrikter
Mange andre steder i Spanien produceres hvidvine af mere eller mindre høj kvalitet. Dem fra Penedés, hvor bl.a. Torres og Torelló hører hjemme, er glimrende og også her går man ind for fadgæring.
Rioja er og bliver et rødvinsland, og det koncentrerer vinbønderne sig mest om, selv om de fleste bodegaer også laver en enkelt hvidvin. Man kan heldigvis finde undtagelser, men generelt kan det anbefales at holde sig til de røde vine og rosé’erne, hvis man vil drikke Rioja.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---