
Merethe Andersens hjemmelavede nisser.
Vinsmagning, kunst og minimesse
Skrevet af Solkysten
Vinen
Det danskejede vinfirma har jo ry for gode vine og indehaverne finder til stadig nye spanske bodega’er, der måske ikke er så kendte. Viggo Bjørn og fru Birte kører simpelthen de spanske vindistrikter tynde, finder små, ofte familieejede bodegaer, smager på deres vine, og når deres produkter finder nåde for de to - ja, så kan vi andre få glæde ved at sætte en god flaske på middagsbordet.
Kunsten
Der er næsten også tradition for, at kunstmaleren Erik Frøkjær har sine dejlige billeder udstillet på disse efterårsdage i Bjørnekælderen. Man kan næsten fristes til at spørge: “Er der nogen, der ikke kender Erik Frøkjær og hans smukke og livsbekræftende kunst?”. Hvis der er, så bør selv en afholdsmand gå til vinsmagningen for at opleve Frøkjærs malerier.
Nyskabelsen denne gang er, at også kunstmaleren Inge Steen udstiller. Om sin kunst siger Inge Steen, at hendes billeder hovedsageligt er inspireret af naturen omkring hende. Følelser og fantasi giver hende en ny oplevelse, når hun betragter sit færdige arbejde. Hendes eksplosive farvevalg er en kombination af det feminine, det eksotiske og det oprindelige - det nære og det fjerne.
- Jeg giver billederne liv, og billederne giver mig liv, begge dele foranderligt og dog bestandigt. Udover naturen bruger jeg materialer som antikke noder, tekster eller billeder som inspiration, fortæller Inge Steen.
Man kan bestille et billede hos Inge Steen ved f.eks. at tage udgangspunkt i et privat foto, en privat tekst eller hvad man evt. ønsker at foreviget og derved give maleriet sit eget personlige præg.
Messen
I tre novemberdage vil Bjørnekælderen også dufte af frisk bagværk (mon ikke der falder en smagsprøve af) fra Los Boliches-bageren, danske Pan y Pasteles, hvis Dancon med sine luftkonditioneringsanlæg under demonstration ikke suger bagerduftene væk. Julehygge bliver der også, når Merethe Andersen fra Stofkælderen viser sine hjemmelavede nisser, og blomsterkunstneren Jeanette Kristensen fra Estilo viser juledekorationer, adventskranse og andet.
Vi kan jo i virkeligheden grille i haven hele året på Costa del Sol, så det viser Bjarne Damgaard de besøgende noget om. Er man ikke til udendørs kogekunst går man til Sønderborg køkkener, som også er repræsenteret på minimessen.
Vin-, kunst- og julehyggen forstærkes af skøn, afdæmpet musik af pianisten Keld Skovgaard.
Der er tradition for alle pengene og det er den 18., 19. og 20. november.
n P. Ras.
| Læs også |
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2005
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2005

