Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Statsaut. revisor MDB Ib Kristensen
Statsaut. revisor MDB Ib Kristensen
Danmark har fået en retssikkerhedschef
Skrevet af Solkysten
Og det er da meget betryggende, hvis ellers nytiltrådte lektor i skatteret ved Aalborg Universitet, Margrethe Nørgaard kan overbevise os om, at hun er sin stilling værdig.
Formålet med hendes ansættelse fra 1. juni 2006 er, at SKAT ønsker at sætte fokus på retssikkerheden.
Nu er skatteretten nok et af de sværeste områder at holde retssikkerheden i hævd. Det seneste årstid føler jeg, at SKAT er gået på kompromis med retssikkerheden flere og flere gange; det foregår på den måde, at hvis SKAT i et tilfælde får ret ved at hævde, at personen har ”midtpunkt for livsinteresser i Danmark, selvom familien i øvrigt bor i Sverige – ja, så siger Landsskatteretten i april 2006, at så er han skattepligtig i Danmark. I en sag i Højesteret i 2001 boede personen siden 1979 i Spanien, men havde en voksen søn boende i Danmark, en søn som faderen i øvrigt ikke havde nogen forbindelse med, og han havde ingen anden familie hverken i Spanien eller i Danmark. Han havde også midtpunkt for livsinteresser i Danmark.

Især når der er tale om spørgsmålet om skattepligt, er det mit indtryk, at SKAT vælger det synspunkt, hvor Danmark har beskatningsret, uanset om to forskellige sager har helt modsat fundament.

Den konkrete sag fra Landsskatteretten i april 2006 drejer sig om en svensk pilot, der blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til den fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst; Danmark har derfor beskatningsretten til renteindtægter samt til lønindkomst oppebåret ved arbejde ombord på et fly i international trafik. Klageren er svensk statsborger og født og opvokset i Sverige. Hans kone er ligeledes svensk statsborger.

Som følge af arbejdsgivers forhold, sendes han 1. august 2002 til Danmark for at arbejde her i 10-12 måneder. Arbejdsgiveren vil desuden i denne periode forsøge at finde arbejde i Danmark også til hustruen. Beskæftigelsen bliver efterfølgende forlænget med et år, hvorefter piloten var forpligtet til at lade sig alderspensionere som pilot efter gældende regler. Ægteparret vender herefter tilbage til Sverige, hvor de hele tiden har haft deres oprindelige bolig og sommerhus. Hertil kommer en søn og et barnebarn samt den øvrige familie, der alle hele tiden har boet i Sverige.

Landsskatteretten konkluderer, at han har midtpunkt for livsinteresser i Danmark.

I en verserende sag har Landsskatteretten konkluderet ”omvendt”. En dansk pilot flyttede i december 1997 til parrets sommerhus på grund af varige uoverensstemmelser mellem ægtefællerne. Hustru og to fællesbørn blev boende i den hidtidige fællesbolig. Ægteparret blev efterfølgende separeret. Tre uger senere flytter piloten til Oslo, fordi han nu hovedsageligt flyver for et norskbaseret datterselskab af SAS. Han melder flytning fra sommerhusadressen til Norge. I løbet af foråret flytter han til England og senere endnu til Sydfrankrig samme år.

På grund af en hel masse formalitetsfejl hævder SKAT pludselig i 1999, at han fortsat har bopæl i sommerhuset i Danmark, hvor han rent fysisk boede i ca. tre uger over nytår 1997/98; i denne periode var han desuden meget i Oslo for at finde sig en bolig.

På et tidspunkt i sagsforløbet udveksles der oplysninger mellem de kompetente myndigheder i Danmark og Frankrig; SKAT henvender sig til ”SKAT” i Frankrig og spørger dem, hvor man synes han har midtpunkt for sine livsinteresser. SKAT i Danmark forudsætter i sine spørgsmål til Frankrig, at han har bopæl i Danmark, så allerede her er der stillet et ledende spørgsmål. Desuden er fransk civilret forskellig fra dansk således, at selvom ægteparret er separeret, og hustruen i Danmark har den fulde forældreret over de to fællesbørn, står de alle tre også på mandens franske selvangivelse. Derfor svarer ”SKAT” i Frankrig, at man anser ham for at have midtpunkt for livsinteresser i Danmark og at Danmark således har beskatningsretten.

Så er det man klør sig selv i nakken og beder en advokat anke sagen til landsrettten, hvor den nu er til behandling.

Hvordan vil den gode retssikkerhedschef Margrethe Nørgaard nu sørge for retssikkerheden i sådanne sager. Jeg ved godt, at man ikke kan sige om en skattesag angående skattepligt, at det er enten sort eller hvidt. Det ender alt sammen i gråzonen.

Men retssikkerhed er et fundamentalt krav i en demokratisk stat. Jeg kan ikke lade være med at skæve til andre ”demokratiske” lande som f.eks. Thailand, hvor der netop i skrivende stund er sket et statskup, mens præsidenten var til møde i FN i New York. Kupmagerne har afsat ham, men fra New York hævder han, at han ikke er afsat. Kupmagerne byder ham velkommen hjem til Bangkok, men kan ikke garantere, at han ikke bliver straffet for påstået korruption. Hvad med Tyrkiet, der søger optagelse i EU, den Europæiske Union? Har Tyrkiet retssikkerhed? Er Tyrkiet i det hele taget et europæisk land. Jeg lærte i skolen, at ca. 99 pct. af Tyrkiet ligger i Asien. Men her har den gode Margrethe Nørgaard jo ikke noget at komme efter.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2006
Solkysten - Oktober 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga