
Ulrik Cold og Bodil Heister.
Musik i topklasse i Margrethekirken
Skrevet af Solkysten
Ulrik Cold er bas. Han debuterede i 1968 og har siden sunget over hele verden i selskab med verdens førende stjerner. Det brede publikum husker ham bedst for hans rolle som Sarastro i Bergmans filmatisering af Mozarts Tryllefløjten.
Bodil Heister er både komponist, kapelmester og musiker. Hendes samarbejde med Ulrik Cold er efterhånden ti år gammelt. De spiller godt sammen – også rent menneskeligt – og forstår at trække publikum med ind i oplevelsen.
Programmet i Margrethekirken består af to afdelinger af hver tre kvarters varighed. Den første afdeling er et meget blandet program: Bach, Weise, Ingemann, Carl Nielsen, men også melodierne fra Porgy and Bess samt Show Boat.
Efter en pause med cava og snacks følger anden afdeling med danske og svenske viser samt romancer.
Arrangementet starter kl. 19. Billetterne til 20 euro kan købes både i Margrethekirken og hos hovedsponsoren, Dansk Bank i Centro Idea.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2006
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2006


